Sport - Ritzau

Danmark gennembanker Saudi-Arabien med 27 mål i nem VM-test

Danmark gennembanker Saudi-Arabien med 27 mål i nem VM-test

Danmark gennembanker Saudi-Arabien med 27 mål i nem VM-test

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Denmark: Mens handball: Denmark - Saudi-Arabia Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Modstand var der ikke meget af for Danmarks håndboldherrer, der holdt legestue mod Saudi-Arabien.

Publikum jublede sarkastisk, da Mohammed Alabas efter 21 minutter hamrede bolden ind bag Niklas Landin i det danske mål.

Forinden var han og Saudi-Arabiens øvrige håndboldlandshold blevet ydmyget i en grad, der er sjældent set på landsholdsniveau.

Målet var bare saudiarabernes andet i kampen, som endte med en kolossal dansk sejr på 43-16 i Odense.

Landstræner Nikolaj Jacobsen kan glæde sig over spilletid til en lang række af de danske spillere, som fra næste uge skal spille VM.

Men modstand fik de ikke meget af mod holdet, der trænes af Jan Pytlick. Danskeren måtte af skattemæssige årsager ikke være til stede under kampen, og han så den i stedet fra Malmø.

Det stod 25-5 ved pausen, før de danske håndboldherrer i noget lavere kadence kørte storsejren hjem i anden halvleg.

De fleste havde formentlig forventet stor klasseforskel på holdene, og efter Saudi-Arabiens åbningsmål var den da heller ikke til at tage fejl af.

Danskerne kørte bolden hurtigt rundt og brød igennem, som det passede dem i angrebet.

Når saudiaraberne selv havde bolden, gik det ikke meget bedre. Tekniske fejl, dårlige beslutninger og forhastede afslutninger gjorde det nemt for målmand Niklas Landin og det danske forsvar.

Det stod 8-1 efter ti minutter, 12-1 midtvejs i første halvleg, og først til sidst i halvlegen begyndte Saudi-Arabien at finde opskriften til at snøre den danske defensiv.

Simon Pytlick, Mathias Gidsel og de øvrige danske skytter blev imidlertid ved med at banke forspringet i vejret frem mod pauseføringen på 20 mål.

Også landsholdsdebutanten Lukas Jørgensen kom på tavlen, og generelt var der rig mulighed for eksperimenter for det danske hold.

Saudi-Arabien kom nemmere til sine afslutninger fra anden halvlegs start, hvor det danske niveau dalede, i takt med at flere reserver kom ind.

Kevin Møller fik ikke fat i meget i det danske mål, og saudiaraberne havde en overgang scoret flest mål i anden halvleg. Sådan endte det dog ikke, og en stribe danske kontrascoringer fuldendte rundbarberingen.

Om to dage går det såmænd løs mod Saudi-Arabien igen. Denne gang i Royal Arena i København, og spørgsmål er, om danskerne kan blive matchet bare en anelse bedre, før det går løs ved slutrunden.

Danmark åbner VM mod Belgien 13. januar. Herefter venter Bahrain og Tunesien i samme gruppe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“