Sport - Ritzau

Danmark har aldrig før været så stor VM-favorit

Danmark har aldrig før været så stor VM-favorit

Danmark har aldrig før været så stor VM-favorit

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Danmark - Saudi-Arabien Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Danske Spil giver blot odds 2,4 på, at Danmarks håndboldherrer vinder VM for tredje gang i træk.

Danmarks mandlige håndboldlandshold kan senere i januar blive det første land til at vinde VM tre gange i træk.

Og skal man tro bookmakerne, bliver det danske VM-hattrick en realitet. Alle oddssættere har Danmark som favorit, og hos Danske Spil oplyser man, at Danmark aldrig før har været så stor favorit ved VM.

Således giver man blot odds 2,4 på dansk triumf. Med andre ord får man 24 kroner tilbage per satset tier i tilfælde af guld til Nikolaj Jacobsens tropper.

- Vi er så store favoritter, fordi vi har verdens bedste trup. Sådan er det! slår Danske Spils oddssætter Peter Emmike Rasmussen fast i en pressemeddelelse.

Han peger på, at Danmark både har et stærkt kollektiv og har nogle af verdens bedste spillere på samtlige positioner.

Derudover hæfter han sig ved, at playmakeren Rasmus Lauge er tilbage, efter at han sad over ved VM i 2021 med en skade.

- Det er derfor, vi har sat oddset på samlet dansk sejr så lavt. Simpelthen fordi vi ikke før har troet så meget på, at Danmark også går hen og vinder det hele.

- Til sammenligning gav vi odds 4,00 før VM i 2021 – hvor Danmark jo var forsvarende verdensmestre. Det ser med andre ord rigtig godt ud, siger Peter Emmike Rasmussen.

Hos Danske Spil er Frankrig aktuelt næststørst favorit til odds 5,5 foran Sverige, der giver pengene seks gange igen.

Ved VM i 2013 og 2019 kom Frankrig til slutrunden med to VM-triumfer i træk, men i ingen af tilfældene spillede Frankrig sig frem til finalen, og hattricket udeblev.

VM begynder på onsdag, men Danmark skal først i aktion på fredag mod Belgien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“