Sport - Ritzau

Danmark kan blive stor medaljebejler i ny OL-disciplin

Danmark kan blive stor medaljebejler i ny OL-disciplin

Danmark kan blive stor medaljebejler i ny OL-disciplin

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
LA Olympics-Flag Football Foto: David Becker/Ritzau Scanpix

Flag football kan komme på OL-programmet i 2028, og det vil være godt nyt for Danmark.

Flag football, cricket, squash, lacrosse og baseball/softball.

Det er de fem sportsgrene, som de lokale arrangører af OL i Los Angeles gerne vil have på programmet i 2028 i forhold til legene i Paris næste år.

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) mandag på sin hjemmeside og tilføjer, at man nu vurderer forslagene og eventuelt godkender dem senere i oktober.

Af de fem vil squash og flag football være de eneste helt nye sportsgrene i OL-regi, hvis de bliver godkendt, og især sidstnævnte vil være en meget spændende tilføjelse set med danske briller.

Især Danmarks herrer har således taget godt for sig af medaljerne ved VM og EM, siden sporten begyndte af afholde mesterskaber i starten af årtusindet.

Ti gange VM har således givet seks gange sølv og to gange bronze til Danmark i en sport, hvor USA ellers er den dominerende nation.

Ved EM er det blevet til seks gange guld og to gange bronze for de danske herrer, mens de danske kvinder står noteret for en bronze.

Flag football er en version af amerikansk fodbold, hvor der dog spilles fem mod fem og uden den fysiske kontakt og dermed også udstyr, som man kender fra amerikansk fodbold.

Spillet blev sidste år en stor del af NFL's traditionelle Pro Bowl, der afvikles en uge før Super Bowl. Her dyster ligaens bedste mod hinanden i flere discipliner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“