Sport - Ritzau

Danmark misser bronze ved VM i kørestolsrugby

Danmark misser bronze ved VM i kørestolsrugby

Danmark misser bronze ved VM i kørestolsrugby

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Wheelchair Rugby World Championship 2022 Foto: Lars Møller/Free

Japan straffede Danmarks fejl i første periode og snuppede bronzen ved VM i kørestolsrugby i Vejle.

Værtsnationen Danmark missede podiet ved VM i kørestolsrugby, da holdet søndag tabte 57-61 til Japan i kampen om bronze.

Det var første gang, at Danmark var nået til en kamp om medaljer ved VM, men i Spektrum i Vejle blev der lavet for mange danske fejl i opgøret mod Japan, der vandt den seneste VM-titel i 2019.

Som en lille trøstpræmie kan danskerne glæde sig over at være den bedst placerede europæiske nation ved VM.

Australien, der slog Danmark 56-55 i semifinalerne, snuppede guldet ved at besejre USA 58-55 i søndagens finale.

Japan kom meget stærkt fra start i medaljekampen og var fejlfri i første periode, hvorimod Danmark lavede flere kostbare fejl og havde nok at gøre med at begrænse skaderne.

15-11 førte japanerne efter de første otte minutter, og med 31-27 på tavlen var forskellen den samme efter anden periode, hvor Danmark fik lavet et par vigtige erobringer og bed langt bedre fra sig.

Danmark tabte tidligere på ugen 60-61 til Japan i det indledende gruppespil efter forlænget spilletid, men formåede søndag ikke at skabe samme spænding om resultatet.

Japan holdt sit forspring på fire point inden sidste periode, og trods god dansk fight blev der ikke lavet om på det i de sidste otte minutter.

Danmark blev nummer syv ved det seneste VM i 2018. Den placering gentog landstræner Jason Regiers mandskab ved de paralympiske lege i Tokyo sidste år.

I europæisk sammenhæng har Danmark til gengæld hørt til stormagterne i det seneste årti. Det danske hold er sluttet blandt de fire bedste ved de fem seneste europamesterskaber. Det er blevet til to gange sølv og to gange bronze.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“