Sport - Ritzau

Danmark skifter en mod England: Mæhle starter inde

Danmark skifter en mod England: Mæhle starter inde

Danmark skifter en mod England: Mæhle starter inde

Ritzau
Frankfurt am Main
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA EURO 2024: Denmark''s national football team training in Frankfurt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen tangerer landskampsrekord med sin start mod England. Mæhle starter i stedet for Bah.

Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand har valgt at skifte ud på en plads i sin startopstilling i torsdagens EM-gruppekamp mod England, hvis man sammenligner med de 11 spillere, han sendte på banen mod Slovenien i søndags.

I forhold til EM-premieren glider højrebacken Alexander Bah ud på bænken, og hans plads overtages af den energiske fandarling Joakim Mæhle.

Resten af holdet er uændret, og Danmarks udgangspunkt er stadig en 3-5-2-formation.

På Danmarks offensive midtbane finder man Christian Eriksen, som kommer til at spille sin landskamp nummer 132. Dermed tangerer han anfører Simon Kjærs rekord for flest herrelandskampe for Danmark.

Kjær er dog meldt klar til opgøret og kan beholde rekorden for sig selv, hvis han bliver skiftet ind undervejs.

Danmarks startopstilling ser ud som følger (3-5-2):

Kasper Schmeichel - Joachim Andersen, Andreas Christensen, Jannik Vestergaard - Joakim Mæhle, Pierre-Emile Højbjerg, Morten Hjulmand, Christian Eriksen, Victor Kristiansen - Rasmus Højlund, Jonas Wind.

Midtbanespilleren Thomas Delaney trænede ikke onsdag, fordi han følte sig utilpas. Han er blevet hjemme på landsholdets hotel og er ikke på bænken mod England.

Efter at have spillet 1-1 mod Slovenien i åbningskampen er det danske landshold kommet under pres. Danmark har formentlig brug for at slå enten England eller Serbien - eller som minimum spille to gange uafgjort - for at kunne gå videre til knockoutfasen.

Torsdagens opgør mellem Danmark og England begynder klokken 18 i Frankfurt. Opgøret dømmes af portugiseren Artur Soares Dias.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“