Sport - Ritzau

Danmarks VM-hold tager en fridag mandag

Danmarks VM-hold tager en fridag mandag

Danmarks VM-hold tager en fridag mandag

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM 2022: Dansk Mixed Zone og træning Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De danske VM-spillere går ned i træningsintensitet før onsdagens VM-kamp mod Australien.

Spillerne på det danske fodboldlandshold får lov til at puste ud mandag.

Her er der ikke en stor fælles træning på programmet, og spillerne har heller ingen presseaktiviteter i forbindelse med VM-slutrunden.

Det oplyser landstræner Kasper Hjulmand og Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef, Jakob Høyer, søndag eftermiddag.

- De fleste får en fridag mandag. Nogle skal lave lidt, andre skal lave mere, siger landstræner Kasper Hjulmand.

De danske spillere har trænet eller spillet kamp hver dag siden ankomsten til VM-værtslandet Qatar for snart to uger siden.

Heller ikke søndag er der hård træning på programmet. De spillere, som havde en rolle i lørdagens 1-2-nederlag til Frankrig, restitutionstræner.

Det milde træningsprogram er dog ikke et udtryk, for at den danske trup er tyndslidt forud for onsdagens gruppefinale mod Australien.

Kasper Hjulmand regner med, at alle spillere er klar til skæbnekampen - også Simon Kjær og Andreas Skov Olsen, der sad over mod Frankrig tirsdag.

- Vi forventer, at truppen er intakt og klar, så vi satser på at have et komplet hold klar på onsdag, siger Kasper Hjulmand.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“