Sport - Ritzau

Danmarks VM-modstander fortsætter vild stime

Danmarks VM-modstander fortsætter vild stime

Danmarks VM-modstander fortsætter vild stime

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Women''s Finalissima - England v Brazil Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix

Englands fodboldkvinder er ubesejrede i 30 kampe efter sejr over Brasilien efter en straffesparkskonkurrence.

Englands fodboldkvinder, som Danmark møder til VM til sommer, har efterhånden opbygget en uhyggelig stime.

Holdet er således ubesejrede i 30 kampe, efter at det torsdag besejrede Brasilien foran godt 83.000 tilskuere på Wembley.

Englænderne førte længe 1-0 efter Ella Toones åbningsmål i første halvleg, men Andressa Alves udlignede til 1-1 i overtiden efter en meget tvivlsom målmandsaktion.

Kampen var et opgør mellem de regerende mestre fra henholdsvis Europa og Sydamerika om den såkaldte Finalissima-titel, hvorfor den skulle have en vinder.

Og det fik den, da England vandt 4-2 i den straffesparkskonkurrence, der kom umiddelbart efter den ordinære spilletid.

England er under ledelse af sin hollandske landstræner, Sarina Wiegman, naturligvis en af favoritterne til VM i Australien og New Zealand til sommer.

I den indledende pulje møder holdet Haiti, Danmark og Kina i den rækkefølge i det indledende gruppespil.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“