Sport - Ritzau

Dansk Anderlecht-træner hylder målmand for vild bedrift

Dansk Anderlecht-træner hylder målmand for vild bedrift

Dansk Anderlecht-træner hylder målmand for vild bedrift

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-ANDERLECHT-LUDOGORETS Foto: Virginie Lefour/Ritzau Scanpix

Brian Riemer kunne torsdag aften se sin målmand holde sit mål rent i europæisk straffesparkskonkurrence.

Anderlechts danske træner, Brian Riemer, er euforisk efter at have set sin målmand levere en bemærkelsesværdig præstation torsdag aften.

Fra sidelinjen kunne Riemer se keeperen Bart Verbruggen holde sit mål rent i straffesparkskonkurrencen mod bulgarske Ludogorets i Conference League.

Bulgarerne brændte således tre forsøg på stribe mod Verbruggen. Da tre Anderlecht-spillere samtidig var fejlfri fra pletten, var kampen afgjort og belgierne videre i turneringen.

- Helt ærligt, jeg har aldrig set det før. Han virkede til at være helt rolig indeni og reddede det ene forsøg efter det andet.

- Han havde allerede spillet en god kamp, og han sluttede den på en utrolig facon, siger Brian Riemer til avisen Le Soir.

20-årige Bart Verbruggen er først for nylig avanceret til førstevalg i den belgiske storklub. Gennem det meste af sæsonen er det den mere erfarne Hendrik Van Crombrugge, der har vogtet målet.

Med sin præstation mod Ludogorets trådte Verbruggen i fodsporene på rumæneren Helmuth Duckadam, der i 1986 gjorde sig til europæisk klubfodbolds mest berømte straffesparksdræber.

I Europa Cup-finalen for mesterhold reddede den daværende Steaua Bukarest-keeper samtlige fire Barcelona-spark og sikrede sit hold den prestigefyldte pokal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“