Sport - Ritzau

Dansk angriber skifter klub i Japan på lejeaftale

Dansk angriber skifter klub i Japan på lejeaftale

Dansk angriber skifter klub i Japan på lejeaftale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ASIA-C1-JEONBUK-URAWA Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix

Kasper Junker skifter fra Urawa Red Diamonds til Nagoya Grampus på en lejeaftale frem til årets udgang.

Den danske angriber Kasper Junker skifter klub i japansk fodbold. Således bliver han lejet ud af Urawa Red Diamonds til ligakonkurrenten Nagoya Grampus.

Det oplyser den sidstnævnte klub på Twitter.

Lejeaftalen strækker sig frem til udgangen af 2023.

Han skal dog lige gennemgå et lægetjek, inden han er klar til at tørne ud for Nagoya.

Det var tilbage i foråret 2021, at Junker blev solgt til Urawa Red Diamonds fra norske Bodø/Glimt.

Junker havde da været topscorer i Eliteserien i Norge i den forgangne sæson og ønskede sig væk fra klubben.

Hos Urawa Red Diamonds er den 28-årige Junker noteret for 62 kampe og 27 scoringer. I Bodø/Glimt havde han brilleret med 28 mål i 26 kampe.

I Danmark har Junker været på kontrakt i Randers, AGF og Horsens, men det var først i Norge, at karrieren for alvor tog fart.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“