Sport - Ritzau

Dansk båd bejler til podium efter tredjepladser i SailGP

Dansk båd bejler til podium efter tredjepladser i SailGP

Dansk båd bejler til podium efter tredjepladser i SailGP

Ritzau
Dubai
Zuletzt aktualisiert um:
Sejlsportens Formel 1 i Københavns havn Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nicolai Sehesteds båd er bare to point fra andenpladsen inden andendagen ved Dubai Sail Grand Prix.

Denmark SailGP Team er i spil til en samlet podieplads inden andendagen af Dubai Sail Grand Prix.

Den danske båd anført af Nicolai Sehested ligger ganske vist blot nummer syv efter førstedagen med 18 point, men der er blot to point op til USA og New Zealand, der ligger nummer to og tre.

Ved lørdagens to første sejladser blev det til danske tredjepladser, inden lørdagens sidste sejlads resulterede i en skuffende niendeplads.

- Vi er tilfredse med i dag (lørdag, red.). Vi føler, at vi har gjort det godt, siger Nicolai Sehested i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at det vigtigste i disse Sejl Grand Prix er at gå ind i den anden dag og vide, at vi har en chance. Så er vi fokuserede på at komme ud og kæmpe og afslutte jobbet.

Da det danske hold sluttede på podiet i Plymouth og København, var det efter gode præstationer på andendagen.

- Vi ser ud til at have en vane med at have én god dag, og én mindre god, og det er noget, vi har arbejdet meget med for nylig - at prøve at finde mere konsistens.

- Det er op til os at vise, at vi kan skabe det momentum, der skal til og præstere, når det tæller, lyder det fra Nicolai Sehested.

Søndagens sejladser begynder klokken 11 dansk tid.

SailGP er kendt som sejlsportens Formel 1. Her har Danmark haft en båd med siden 2019.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“