Sport - Ritzau

Dansk båd slutter på en tredjeplads i SailGP

Dansk båd slutter på en tredjeplads i SailGP

Dansk båd slutter på en tredjeplads i SailGP

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
SailGP Los Angeles Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix

Danmark vandt undervejs et indledende sejlads, da det blev til en tredjeplads i det canadiske grandprix.

Den danske båd i SailGP blev søndag nummer tre i det canadiske grandprix, der blev sejlet i kystbyen Halifax.

I finalesejladsen var den britiske båd suveræn og tog sejren, mens Danmark længe kæmpede med om andenpladsen. Den franske båd var dog til sidst for stærk og sluttede foran Danmark.

Briterne vandt ikke et eneste af de fem indledende sejladser, men indsamlede 40 point undervejs. Det var nok til en førsteplads inden finalen.

Den danske båd med Nicolai Sehested som skipper vandt undervejs et af de fem indledende sejladser og skrabede 35 point sammen.

Det var nok til at ende på en tredjeplads og dermed kvalificere sig til finalen mod Storbritannien og Frankrig, der også indsamlede 35 point i de fem indledende sejladser.

Grandprixet i Canada var det 11. i 2023/24-sæsonen. Der resterer to grandprixer, og New Zealand fører den samlede stilling.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“