Sport - Ritzau

Dansk badmintonhold gør rent bord i EM-gruppe

Dansk badmintonhold gør rent bord i EM-gruppe

Dansk badmintonhold gør rent bord i EM-gruppe

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Indonesia Masters Badminton Foto: Achmad Ibrahim/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen gav Danmark en perfekt start mod England, da danskerne tog den tredje gruppesejr ved EM.

Det danske badmintonlandshold har besejret England i den sidste gruppekamp ved EM for blandede hold i Frankrig.

Gruppefinalen mellem de to nationer er fortsat i gang torsdag eftermiddag, men efter sejre til Danmark i dagens fire første kampe, er der reelt intet på spil i det sidste opgør.

Herresinglen Anders Antonsen gav Danmark den bedst mulige start, da duellen mod England gik i gang torsdag formiddag. Antonsen slog Harry Huang med 21-9, 21-16.

Den gode start blev fulgt op med endnu en sejr i damesingle, hvor Line Kjærsfeldt slog Freya Redfearn.

Senere fulgte sejre i herredouble og kvindedouble, inden gruppekampen torsdag eftermiddag blev afsluttet med et møde i mixeddouble.

Her vandt England, og dermed endte den danske sejr på cifrene 4-1.

Danmark var allerede før opgøret mod England sikret en plads i semifinalen efter sejre over Ukraine og Skotland i de første gruppekampe.

Senere torsdag skal Frankrig og Tyskland dyste om førstepladsen i gruppe B.

Det er en lodtrækning, der skal afgøre, hvem der møder hvem i semifinalerne. Det eneste, der på forhånd er garanteret, er, at Danmark ikke kan møde vinderen af gruppe B.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“