Sport - Ritzau

Dansk banespecialist bliver professionel på landevejen

Dansk banespecialist bliver professionel på landevejen

Dansk banespecialist bliver professionel på landevejen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Fyen Rundt i landevejscykling. Løbet er 189, 2 km. langt. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

19-årige Carl-Frederik Bévort får en professionel kontrakt på det storsatsende norske hold Uno-X.

For en måned siden tog Carl-Frederik Bévort sin største sejr på landevejen, og nu er den 19-årige cykelrytter blevet belønnet med en professionel kontrakt.

Hans norske hold, Uno-X, har forfremmet ham fra udviklingsholdet til det professionelle hold og udstyret ham med en toårig kontrakt.

Det skriver Uno-X på Twitter.

Carl-Frederik Bévort slog sit navn fast i den danske landevejselite, da han i midten af maj overlistede sprinterne og vandt det traditionsrige løb Fyen Rundt.

Og hvis man følger lidt med i, hvordan det succesfulde danske banelandshold klarer sig, er man formentlig også stødt på hans navn.

Han er nemlig et af de håbefulde talenter i truppen til 4000 meter holdforfølgelsesløb. To gange i år har han været med til at vinde guldmedaljer i World Cup-løb.

Carl-Frederik Bévort er dermed også inde i billedet til OL i Paris næste år, hvor Danmark skal forsøge at vende tilbage til tronen, efter at holdet måtte nøjes med sølvmedaljer ved OL i Tokyo i 2021.

På landevejen har han været tilknyttet Uno-X de seneste år.

Det norske hold er placeret i den næsthøjeste klasse, lige under World Tour-holdene. Men nordmændene er ivrige efter at rykke op på første klasse.

Det hårde arbejde på holdet, som har et hav af danske ryttere, er blevet bemærket af Tour de France-arrangørerne.

Holdet har således fået en invitation til årets Tour de France og skal deltage for første gang.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“