Sport - Ritzau

Dansk DP World Tour-golfturnering flytter til Furesø

Dansk DP World Tour-golfturnering flytter til Furesø

Dansk DP World Tour-golfturnering flytter til Furesø

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Rasmus Højgaard vinder - Finalen i golfturneringen Made in HimmerLand - DP World Tour Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danish Golf Championship skal i 2025 afvikles i Furesø Golfklub efter mange år i Jylland.

I 2025 rykker den danske DP World Tour-turnering, Danish Golf Championship, til Furesø Golfklub, der ligger nord for København.

Det meddeler GolfPromote, der arrangerer turneringen i en pressemeddelelse torsdag.

- Vi er meget stolte over at være blevet valgt som vært for en turnering på dette niveau.

- Tidligere har vi afholdt Europamesterskaber for kvinder og juniorer samt andre store eliteturneringer, men dette er på et helt andet niveau, og det glæder vi os rigtig meget til, siger formanden for Furesø Golfklub, Lotte Burchard.

Himmerland har i mange år været vært for turneringen, og i 2024 afvikles den på Lübker Golf Resort ved Aarhus. Men herefter får Sjælland altså chancen, og arrangøren forventer omkring 80.000 tilskuere til de fire dage.

- At vi nu har fået 2025-udgaven af vores danske flagskib placeret i Furesø Golfklub, 25 kilometer fra Rådhuspladsen, er kæmpestort og en vigtig milepæl i vores målsætning om at få turneringen rundt i hele landet.

- Jeg har selvfølgelig også informeret de danske spillere om nyheden, og de har alle taget imod den med stor begejstring. Alle er sikre på, at det bliver en succes, siger Flemming Astrup, direktør i GolfPromote.

Great Northern i Kerteminde blev allerede sidste år udpeget som vært for Danish Golf Championship i 2026.

GolfPromote, der også arrangerer Ecco Touren og Challenge Touren i Danmark, overtog sidste år ejerskabet af den danske DP World Tour-turnering fra fonden Made in Denmark.

Sammen med den nu afdøde erhvervsleder Lars Larsen var Flemming Astrup idémand bag at få den store golfturnering til Himmerland. Den første udgave blev spillet i 2014.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“