Sport - Ritzau

Dansk forward er farligste målskytte i svensk ishockey

Dansk forward er farligste målskytte i svensk ishockey

Dansk forward er farligste målskytte i svensk ishockey

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WEB_SPORT Foto: 12037 Johan Löf/Tt/Ritzau Scanpix

Efter to mål for sin klub, MoDo, torsdag aften er Mikkel Aagaard lige nu øverst på den svenske topscorerliste.

Det hører til sjældenhederne, at danske ishockeyspillere markerer sig på topscorerlisten i den bedste svenske ishockeyrække, SHL, der er blandt de bedste ligaer i Europa.

Men efter to mål torsdag er landsholdsforwarden Mikkel Aagaard statistisk set SHL's mest målfarlige mand lige nu.

Aagaard har lavet 13 mål i 19 kampe for oprykkerklubben MoDo - et mål mere end Vaxjö-spilleren Marcus Sylvegård.

Nu 28-årige Mikkel Aagaard har efter nogle turbulente år i Nordamerika med et væld af klubskifter omsider fundet en fast base i MoDo, hvor han er i gang med sin fjerde sæson.

Han scorede flittigt gennem tre år på næstøverste niveau, og springet op til eliterækken har foreløbig ikke voldt den arbejdsomme forward problemer.

Især i den seneste måned har Aagaard været i storform med ti mål i syv kampe.

Han er noteret for fire assist i denne sæson og har dermed lavet 17 point, hvilket rækker til en sjetteplads på pointlisten.

MoDo vandt torsdag aften 4-3 efter straffeslag på udebane over Örebro. Danskeren tegnede sig for scoringen til 2-0 i powerplay. Senere nettede han også i straffekonkurrencen.

Mens den sprælske nordjyde altså bomber mål ind i Sverige, har det knebet mere på det danske landshold.

Han har spillet fire VM-turneringer og i alt 26 VM-kampe uden at få pucken i nettet. Aagaard scorede dog en enkelt gang i landsholdsdragten, da Danmark tidligere på måneden spillede tre kampe i Deutschland Cup.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“