Sport - Ritzau

Dansk golfprofil er ét slag fra førstepladsen i Hamburg

Dansk golfprofil er ét slag fra førstepladsen i Hamburg

Dansk golfprofil er ét slag fra førstepladsen i Hamburg

Ritzau
Hamburg
Zuletzt aktualisiert um:
Finalen i golfturneringen Made in HimmerLand - DP World Tour Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Niklas Nørgaard Møller er nummer tre og blot ét slag fra førstepladsen i European Open før sidste runde.

Niklas Nørgaard Møller har søndag en god chance for at vinde sin første turnering på DP World Tour.

Kun ét slag er danskeren fra førstepladsen med sin samlede score på 11 slag under banens par inden de sidste 18 huller i European Open i Hamburg.

Lørdag var med to bogeys og fire birdies ikke Nørgaard Møllers bedste dag i turneringen, men det var nok til at placere ham på tredjepladsen alene og mindske afstanden til førstepladsen.

Den indtages af italienske Guido Migliozzi, der stormede forbi en stribe konkurrenter efter en bogeyfri runde med seks birdies, samt engelske Laurie Canter.

Nørgaard Møller blev for en uge siden en delt nummer to i Soudal Open, hvilket var hans hidtil bedste placering på DP World Tour.

I alt fem danskere er med i finalerunderne i European Open, men ud over Nørgaard Møller har kun Rasmus Neergaard-Petersen en realistisk chance for en sjov placering.

Neergaard-Petersen er nummer 25 med en samlet score på tre slag under par.

European Open har en samlet præmiesum på 2,5 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 17 millioner kroner.

Noget mindre - cirka 2,2 millioner kroner - er præmiepuljen på Ladies European Tour, hvor der også er et godt bud på en dansk vinder.

Nicole Broch Estrup er efter to af tre runder på en delt tredjeplads i Dormy Open i svenske Helsingborg. Danskerens samlede score på seks slag under par er to slag dårligere end Pranavi Urs og Cara Gainer, som deler førstepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“