Sport - Ritzau

Dansk golfspiller sværmer om førstepladsen i Qatar

Dansk golfspiller sværmer om førstepladsen i Qatar

Dansk golfspiller sværmer om førstepladsen i Qatar

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
Barracuda Championship - Round Two Foto: Lachlan Cunningham/Ritzau Scanpix

Niklas Nørgaard Møller er for anden uge i træk med helt fremme på og indtager tredjeplads i Qatar Masters.

Golfspilleren Niklas Nørgaard Møller rækker for anden uge i træk ud efter karrierens første sejr på DP World Tour.

Den 31-årige dansker indledte torsdag turneringen Qatar Masters med en runde i 68 slag - fire under par - hvilket placerer ham på en delt tredjeplads.

- Jeg var i kontrol hele dagen. Det føltes nemt.

- Det var ret meget vind, og det kan jeg godt lide, så forholdene var perfekte for mig, siger Niklas Nørgaard Møller til DP World Tours hjemmeside.

Før fredagens anden runde i Qatar har han et enkelt slag op til førstepladsen, der indtages af kinesiske Ashun Wu og Zander Lombard fra Sydafrika.

I sidste uge blev Niklas Nørgaard Møller nummer otte i Bahrain, efter at han undervejs havde kæmpet med om sejren.

- Jeg havde en god uge i sidste uge. Det sluttede lidt skuffende, og den frustration brugte jeg som brændstof i dag, siger danskeren.

Resten af torsdagen skal han bruge på opladning til anden runde.

- Det er femte uge i træk, at jeg spiller, så jeg føler mig mere træt end normalt, så jeg skal bare hjem og slappe af, siger Niklas Nørgaard Møller.

Turneringen i Qatar har flere danskere på deltagerlisten. Søren Kjeldsen er næstbedste dansker på en delt 30.-plads. Kjeldsen indledte Qatar Masters med en runde i 71 slag - et slag under par.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“