Sport - Ritzau

Dansk golfspiller tjekker ud af thailandsk topstrid

Dansk golfspiller tjekker ud af thailandsk topstrid

Dansk golfspiller tjekker ud af thailandsk topstrid

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
LPGA Tour Golf Foto: Phelan M. Ebenhack/Ritzau Scanpix

Emily Kristine Pedersen kunne ikke følge op på sine gode præstationer i de første runder i Pattaya.

Det bliver ikke i denne omgang, at golfspilleren Emily Kristine Pedersen tager karrierens første turneringssejr på kvindernes lukrative LPGA Tour.

Den 26-årige dansker var ellers med helt fremme efter de første to runder af Honda LPGA International i Thailand. Men tredje livtag med banen i Pattaya tidligt lørdag morgen dansk tid blev en mislykket oplevelse.

Efter fire bogeys undervejs blev Emily Kristine Pedersen noteret for en runde i 74 slag. Det er to slag over par og syv slag dårligere, end hun præsterede i hver af de to første runder.

Den slags runder vinder ingen turneringer, og da slet ikke når rivalerne i topstriden samtidig fortsætter storspillet.

Det gælder især den førende thailænder Natthakritta Vongtaveelap, der samlet er 20 slag under par og dermed 12 slag bedre end Emily Kristine Pedersen, som er dumpet fra 3.- til 27.-pladsen inden den afsluttende runde søndag.

Turneringens andet danske indslag, den forsvarende vinder Nanna Koerstz Madsen, spillede sig lidt væk fra bunden med en tredje runde i fire under par.

To skuffende åbningsrunder betyder dog, at også hun er uden chance for en topplacering i Honda LPGA International, der har en samlet præmiepulje på 1,7 millioner dollar.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“