Sport - Ritzau

Dansk hammerkaster ender langt fra podiet

Dansk hammerkaster ender langt fra podiet

Dansk hammerkaster ender langt fra podiet

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Atletik. Finale i hammerkast Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Katrine Koch Jacobsen kom til finalen med femtebedste kast i kvalifikationen, men endte på en 10.-plads.

Hammerkasteren Katrine Koch Jacobsen sluttede på en 10.-plads ved OL i Paris.

Den 25-årige dansker havde kvalificeret sig til tirsdagens finale på et fyldt Stade de France ved at levere femtebedste kast i kvalifikationen, men det kneb, da der stod medaljer på spil.

Sjællænderen fik på det første af sine tre forsøg slynget den fire kilo tunge hammer ud på 71,65 meter. Det endte med at være aftenens bedste fra det danske atletikhåb.

Finalekastet på 71,65 meter var næsten halvanden meter kortere end i kvalifikationen og omtrent to en halv meter fra danskerens personlige rekord på 74,22 meter.

Katrine Koch Jacobsen var dermed blandt de fire hammerkastere, der blev elimineret fra første del af finalen.

De bedste otte hammerkastere bliver tildelt yderligere tre kast, inden der senere tirsdag aften blev fordelt medaljer.

Her endte den canadiske verdensmester Camryn Rodgers med at tage suverænt guld med et kast på 76,97 meter.

Amerikanske Annette Nneka Echikunwoke hentede sølv, da hun fik hammeren ud på 75,48 meter. Jie Zhao fra Kina tog bronze med 74,27 meter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“