Sport - Ritzau

Dansk herredouble er videre i Indien efter comeback

Dansk herredouble er videre i Indien efter comeback

Dansk herredouble er videre i Indien efter comeback

Ritzau
New Delhi
Zuletzt aktualisiert um:
Badminton: Denmark Open Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Kim Astrup og Anders Skaarup er videre i India Open efter et comeback mod ungt kinesisk par.

Kim Astrup og Anders Skaarup var i problemer, men spillede sig torsdag videre i Super 750-turneringen India Open.

13-21, 22-20, 22-11 vandt den stærke danske duo over det unge kinesiske par med Liu Yi og Chen Boyang.

De femteseedede danskere tabte første sæt og var bagud 11-13 i andet sæt, men fandt formen.

Efter et tæt andet sæt kom danskerne på 10-0 i tredje sæt, og derfra blev sejren kørt i hus uden de store problemer.

I kvartfinalen skal det danske par fredag møde hjemmebanefavoritterne Satwiksairaj Rankireddy og Chirag Shetty.

Inderne, der er seedet som nummer to i turneringen, vandt over et par fra Taiwan torsdag.

Rasmus Kjær og Frederik Søgaard var også med i herredouble, men røg torsdag ud af turneringen.

Den danske duo tabte torsdag i tre sæt - 15-21, 21-13, 17-21 - til Fajar Alfian og Muhammad Ardianto fra Indonesien.

I de øvrige kategorier har danskere udspillet deres rolle.

Mixeddoublen med Mathias Thyrri og Amalie Magelund tabte torsdag til et andenseedet par fra Japan, ligesom også herresinglen Rasmus Gemke røg ud.

Han tabte i to sæt - 23-25, 6-21 - til kinesiske Shi Yuqi, som i sidste uge sendte Viktor Axelsen ud af Malaysia Open og siden tabte finalen til Anders Antonsen.

Axelsen og Antonsen har begge meldt afbud til India Open.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“