Sport - Ritzau

Dansk herredouble spiller sig frem til ny badmintonfinale

Dansk herredouble spiller sig frem til ny badmintonfinale

Dansk herredouble spiller sig frem til ny badmintonfinale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BADMINTON-HKG Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen slog tidligere verdensmestre og er finaleklar i finske Arctic Open.

Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen fortsætter den gode periode på badmintonbanen.

Lørdag aften spillede de fjerdeseedede danskere sig frem til finalen i den finske Super 500-turnering Arctic Open.

I semifinalen slog de indoneserne Mohammad Ahsan og Hendra Setiawan, der tre gange har vundet VM sammen.

De danske sejrscifre lød på 21-19, 21-12 mod det femteseedede par.

Det er femte gang siden juli, at Danmarks bedste herredouble når en finale.

De har de seneste måneder vundet European Games, Canada Open og Hong Kong Open, og de nåede finalen til VM.

Nu står de igen i den afgørende kamp og viser altså storform inden Denmark Open, der begynder på tirsdag i Odense.

De rutinerede indonesere kom bedst fra start i lørdagens semifinale med føringer på 5-1 og 6-2, men danskerne åd sig stille og roligt ind i kampen og fik den første føring ved 9-8.

Det blev et meget lige sæt, hvor danskerne spillede sig til den første sætbold, som de udnyttede på en meget stærk defensiv, som til sidst fremprovokerede en fejl fra modstanderne.

I andet sæt var der klasseforskel, og danskerne sikrede sejren på overbevisende facon.

Finalen søndag kunne være blevet rent dansk, men i den anden semifinale tabte Rasmus Kjær og Frederik Søgaard til Man Wei Chong og Tee Kai Wun fra Malaysia.

Den dansk duo vandt første sæt med 21-19, men tabte de to næste med 19-21, 19-21.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“