Sport - Ritzau
Dansk kajakroer tager bronze ved VM i Uzbekistan
Dansk kajakroer tager bronze ved VM i Uzbekistan
Dansk kajakroer tager bronze ved VM i Uzbekistan
Bolette Nyvang Iversen kom ind i samme tid som ungarsk konkurrent og snuppede bronze i 200 meter enerkajak.
Danmark har taget sin første medalje ved VM i kajak.
Søndag formiddag dansk tid roede 27-årige Bolette Nyvang Iversen sig til bronze i kvindernes 200 meter enerkajak.
Det var med de yderste marginaler, at det lykkedes at skaffe metal for danskeren, som deltog ved de olympiske lege i 2021.
Hun roede i mål i samme tid som ungarske Janka Rugonfalvi-Kiss. Begge var 42,761 sekunder om at tilbagelægge de 200 meter og står begge noteret for en tredjeplads på den officielle resultatliste.
Medaljer blev det ikke til for duoen Sara Milthers og Katrine Jensen, som måtte se sig henvist til sjettepladsen i 200 meter toerkajak.
Senere søndag er det flere muligheder for danske medaljer ved verdensmesterskaberne i Uzbekistan.
Mads Brandt Pedersen skal forsøge at genvinde VM-guldet fra 2023 i 5000 meter enerkajak, og på samme distance skal Katrine Hladka Jensen forsøge at blande sig i medaljekampen hos kvinderne.
VM er placeret, mindre end en måned efter konkurrencerne løb af stablen ved OL i Paris. Af samme årsag er mange af kajakroerne fra sommerlegene ikke med.
Heller ikke Emma Aastrand Jørgensen, som vandt bronze ved den lejlighed.
/ritzau/