Sport - Ritzau

Dansk komet scorer atter i Atalantas vilde storsejr

Dansk komet scorer atter i Atalantas vilde storsejr

Dansk komet scorer atter i Atalantas vilde storsejr

Ritzau
Bergamo
Zuletzt aktualisiert um:
Serie A - Atalanta BC vs US Salernitana Foto: Paolo Magni/Ritzau Scanpix

Rasmus Højlund gjorde det til 5-1, da Atalanta vandt hele 8-2 over Salernitana i Serie A.

Teenageren Rasmus Højlund fortsætter en fornem stime i Serie A.

Søndag aften kom den danske angriber på tavlen for tredje ligakamp i træk, da Atalanta smadrede Salernitana med de bemærkelsesværdige cifre 8-2 i Italiens bedste fodboldrække.

For et år siden var Højlund stadig på kontrakt i FC København, men her stod han langt tilbage i angrebskøen. Et vellykket ophold i østrigske Sturm Graz banede vej for, at kometen i august skiftede til Atalanta, og her har han fortsat den eksplosive udvikling.

Danskerens mål faldt fem minutter før pausen og kan karakteriseres som et solomål.

Højlund modtog bolden nær midterlinjen og stak afsted mod mål med en forsvarsspiller ved sin side. Det danske kraftværk var hurtigst af de to duellanter, selv om han også skulle kontrollere bolden. Da han trådte ind i feltet hamrede han til bolden med venstrebenet, og den gik fladt ind i det lange hjørne.

På det tidspunkt var kampen allerede afgjort, for der var tale om en scoring til 5-1, selv om der altså resterede mere end en halv kamp.

I det første kvarter af anden halvleg fortsatte den i fodboldsammenhæng voldsomme målfrekvens, og efter en times spil kunne brasilianeren Ederson gøre det til 7-2 med opgørets nok bedste mål - et langskud helt oppe i målhjørnet.

Kort efter fik Rasmus Højlund fyraften, og i cirka 20 minutter var opgøret uden danskere.

Joakim Mæhle blev skiftet ind til kampens sidste minutter, og landsholdsbacken kunne fra nært hold iagttage holdkammerat og backkonkurrent Nadir Zortea gøre det til 8-2 med fem minutter tilbage af opgøret.

Atalanta ligger fortsat nummer seks i Serie A, men er kun tre point fra de lukrative og eftertragtede pladser i top-4. Salernitana ligger nummer 15, men har en margin på ni point til nedrykningsstregen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“