Sport - Ritzau

Dansk kvartet klarer cuttet i The Open - amatør var bedst

Dansk kvartet klarer cuttet i The Open - amatør var bedst

Dansk kvartet klarer cuttet i The Open - amatør var bedst

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-GBR-OPEN Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Jacob Skov Olesen var fredagens bedste dansker i The Open, hvor alle fire danskere klarer cuttet.

Alle fire danskere i feltet til golfmajoren The Open i Skotland klarede cuttet og spillede sig videre til weekenden.

Det er facit efter en blandet runde fredag, der først blev færdigspillet lidt før klokken 23.

Nicolai Højgaard kom igennem dagen med fire bogeys på sit scorekort og faldt dermed tilbage i stillingen fra en delt fjerdeplads til foreløbigt en delt 18.-plads med en samlet score på to slag over banens par.

Det er stadig nok til at gøre ham til bedste dansker samlet, men de tre andre var bedre fredag,

Thorbjørn Olesen og Rasmus Højgaard avancerede trods runder over par i stillingen, hvor de foreløbigt er nummer 28 og 38 med scorer på henholdsvis tre og fire slag over par.

Bedste dansker fredag var dog Jacob Skov Olesen, der er med i The Open, efter at han vandt en stor amatørturnering i juni.

Han gik sin runde i banens par og klarede med sin samlede score på fem slag over banens par cuttet som nummer 54.

Olesen er med som amatør og kan derfor ikke vinde præmier, men den 25-årige dansker kan til gengæld se frem til at høste erfaring med to gange 18 huller mere med verdenseliten i weekenden.

Øverst i stillingen efter to runder er irske Shane Lowry. Han er én af blot ti spillere, der har en samlet score under banens par.

Lowry har brugt syv slag under banens par efter 36 huller og har to slags forspring ned til englænderne Daniel Brown og Justin Rose.

Udfordringerne på banen i Skotland kan også direkte læses på bunden af stillingen, hvor Tiger Woods med 14 slag over par er færdig for denne gang.

Også store profiler som Rory McIlroy, Cameron Smith, Tommy Fleetwood, Viktor Hovland, Ludvig Åberg er ude af turneringen efter de to første runder.

Der er et beløb svarende til omkring 116 millioner kroner i præmiepuljen i The Open, og 21 af dem går til vinderen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“