Sport - Ritzau

Dansk matchvinder er glad for selvtillidsboost fra første VM-mål

Dansk matchvinder er glad for selvtillidsboost fra første VM-mål

Dansk matchvinder er glad for selvtillidsboost fra første VM-mål

Ritzau
Perth
Zuletzt aktualisiert um:
WWCup Denmark China Soccer Foto: Gary Day/Ritzau Scanpix

Amalie Vangsgaard blev helten for Danmark, da kvindelandsholdet indledte VM med en sejr på 1-0 over Kina.

De var godt på vej mod uafgjort efter en blandet åbningskamp ved VM, men til sidst fik Danmark lavet det forløsende mål, og så blev det til en 1-0-sejr over Kina.

Amalie Vangsgaard blev matchvinder. Angriberen var kun cirka fem minutter tidligere blevet skiftet ind, men indtog altså hurtigt en hovedrolle, stort set samtidig med at kampuret rundede 90 minutter.

- Jeg har det godt. Det er lidt vildt, siger Vangsgaard efter kampen.

- Jeg tror ikke, der gik så meget andet gennem hovedet på mig, end at vi alle sammen bare var glade og tænkte, at vi skulle holde føringen til det sidste, siger hun.

Lørdagens kamp var Vangsgaards tiende på landsholdet, og scoringen var hendes første.

- Det var lidt kaotisk, men bolden kom ind. Og det er det vigtigste, siger en overrasket landsholdsspiller.

- Det var ikke lige det, jeg havde forventet, men det er bare megafedt at komme ind og gøre en forskel. Det er vigtigt, at vi får tre point. Det skulle vi have for at få en god start på turneringen.

Med sejren udgør Danmark sammen med England toppen af gruppe D. Danmarks næste kamp er fredag mod netop England, der på papiret er den klart sværeste modstander i gruppen.

- Sejren giver lidt ekstra energi, som vi kan tage med videre. Det har vi brug for mod England, siger Amalie Vangsgaard.

Det var Pernille Harder, der sparkede hjørnesparket, som Amalie Vangsgaard endte med at sætte panden på. Herefter brød danskerne ud i vild jubel.

Også fra holdkammerat Signe Bruun lyder det efter kampen, at målet er afgørende for at komme godt i gang med turneringen.

- Det er megafedt. Jeg synes virkelig, det er i orden. Jeg er glad på hendes vegne, siger Signe Bruun om Vangsgaards mål.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“