Sport - Ritzau

Dansk medaljehåb er én sejr fra OL-billet i brydning

Dansk medaljehåb er én sejr fra OL-billet i brydning

Dansk medaljehåb er én sejr fra OL-billet i brydning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Ingrid Riis Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix

Turpal Bisultanov vandt sine første to kampe i Baku og er en sejr fra at have sikret Danmark en OL-billet.

Bryderen Turpal Bisultanov er én sejr fra at have sikret Danmark en OL-billet i græsk-romersk stil, 87-kiloklassen.

Fredag har det danske OL-håb således vundet sine første to kampe ved et europæisk kvalifikationsstævne i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Derfor møder han senere fredag den nykårede europamester Aleksandr Komarov, der er født i Rusland, som han også har repræsenteret, men senest har stillet op for Serbien.

Vinderen af den kamp får den ene af de to OL-billetter, der er på spil i klassen.

Bisultanov fik i august sidste år tildelt sit danske statsborgerskab, efter at han sammen med sin familie i 2008 kom til Danmark som flygtning fra Tjetjenien.

For to år siden blev han europamester og hentede VM-sølv i 87 kilo-klassen. Modsat OL var det muligt under dansk flag uden statsborgerskab.

I sin første kamp i Baku slog 22-årige Bisultanov den nuværende verdensetter, Islam Abbasov fra Aserbajdsjan, efter en dramatisk kamp, hvor en dansk challenge ændrede 1-9 til 1-3, hvilket Bisultanov udnyttede og vandt 5-3.

I anden kamp gik det mere ligetil, da danskeren vandt 9-0 over Mihail Bradu efter bare 53 sekunders brydning.

I 77-kiloklassen deltog Oliver Krüger, men han tabte sin første kamp og må derfor vente med at få afgjort sin endelige OL-skæbne.

I maj er der således en sidste chance ved et internationalt OL-kvalifikationsstævne i Istanbul. Her kan også Bisultanov deltage, hvis han taber sin kamp mod Komarov fredag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“