Sport - Ritzau

Dansk mirakeltriatlet har deltaget i sit sidste VM

Dansk mirakeltriatlet har deltaget i sit sidste VM

Dansk mirakeltriatlet har deltaget i sit sidste VM

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Germany Frankfurt Ironman Foto: Arne Dedert/Ritzau Scanpix

Camilla Pedersen vandt VM-guld i triatlon, året efter en ulykke sendte hende i koma. Nu er det slut med VM.

En træningsulykke sendte i 2013 triatleten Camilla Pedersen i koma i næsten tre uger.

I 2014 vandt hun VM-guld på den lange triatlondistance, blev årets sportsnavn og vandt B.T.'s Guld for præstationen.

Søndag deltog 39-årige Camilla Pedersen for sidste gang ved et VM.

Hun har meddelt, at hun ikke vil stille op ved flere verdensmesterskaber. Det skriver Triatlon Danmark torsdag på sin hjemmeside.

Den erfarne triatlet fortalte om sin beslutning i podcasten Tri-Oracle efter weekendens VM på Ibiza, hvor hun sluttede lige uden for podiet på en fjerdeplads.

Camilla Pedersen er mor til to børn, som begge var syge op til VM, og det kostede både energi og kræfter, fortæller hun til Ritzau.

- Jeg havde da håbet på en podieplacering til VM. Det er hårdt og svært at få det til at hænge sammen, når man har to små børn. Det var heller ikke nemt, at VM skulle ligge så tidligt i år.

- Jeg kunne godt have brugt en måned eller to mere, når jeg har en lille søn på syv måneder. Jeg er jo langt bagud på nattesøvn, siger Camilla Pedersen.

Mens det er slut med flere VM-strabadser i fremtiden, har hun planer om at deltage i andre stævner på et lidt lavere blus.

- Triatlon bliver ikke lagt på hylden. Jeg vil stadig have med triatlon at gøre, og det kan være, at jeg kommer til at køre nogle andre ekstrem-ræs, som muligvis ikke er triatlon.

- Jeg skal finde ud af, hvad jeg har lyst til, og hvad der kunne være sjovt. Der er nogle stævner, jeg nok gerne vil deltage i. Men det bliver lidt mere afslappet, end da jeg deltog ved VM, siger Camilla Pedersen.

Foruden VM-guldet i 2014 har Camilla Pedersen også hentet fem EM-guldmedaljer og fire VM-sølvmedaljer.

Hun var netop vendt tilbage fra sin anden barsel forud for årets VM, der altså blev hendes sidste på topplan. Motivationen i forhold til VM-stævner er der ikke længere, forklarer hun.

Camilla Pedersen har også planer om at deltage ved EM til sommer, men det er ikke endeligt afklaret.

- Planerne kan ændre sig, men lige nu er målet EM i august. Hvis tiden og mulighederne ikke er til det, så er det dog ikke sikkert, siger hun.

Siden debuten i 2010 har hun hentet 28 internationale sejre, og hendes comeback efter den næsten fatale ulykke i 2013 vil uden tvivl blive husket.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“