Sport - Ritzau

Dansk playmaker misser OL med fodskade

Dansk playmaker misser OL med fodskade

Dansk playmaker misser OL med fodskade

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Håndboldkvindernes samling og pressemøde på Hotel Vejlefjord mandag den 24. juni 2024 Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Simone Petersen misser OL, efter at hun til træning har pådraget sig en skade. Helena Elver erstatter hende.

Simone Petersen kommer alligevel ikke i aktion ved OL.

Den danske playmaker er blevet ramt af en fodskade, som hun pådrog sig ved kvindelandsholdets næstsidste træning inden torsdagens åbningskamp.

Det skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.

Undersøgelser af foden har vist, at der er sket et brud, og Petersen kommer derfor ikke i kamp.

- Jeg ville gå ind og sætte en finte, og idet jeg skal drive min bevægelse videre, føles det, som om foden ikke følger med, og så siger den bare klik. Der kunne jeg godt mærke, den var gal.

- Det er ubærligt. Jeg er helt tom for ord. Mine holdkammerater og staben har været en fantastisk støtte i situationen, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke til OL, siger Simone Petersen på hjemmesiden.

Helena Elver er blevet hevet ind i den danske OL-trup som erstatning. Odense-spilleren var allerede med landsholdet i Paris som reserve.

- Vi er frygteligt kede af det på Simones vegne, siger landstræner Jesper Jensen på DanskHåndbolds hjemmeside.

- Det er altid hårdt at se en holdkammerat få slukket en drøm på den måde. Men samtidig er det et sportsligt tab for os, at Simone går ud, da hun var udset til en central rolle.

- Jeg er dog også sikker på, at Helena Elver vil tilføre holdet noget andet X-faktor, vi nok skal få glæde af undervejs i turneringen.

Andrea Aagot Hansen er blevet valgt som ny reserve til OL-truppen i stedet for Helena Elver. Hun bliver dog hjemme i Danmark, hvor hun fortsætter træningen i sin klub, Odense Håndbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“