Sport - Ritzau

Dansk profil er modstander af kvindernes kombinerede VM

Dansk profil er modstander af kvindernes kombinerede VM

Dansk profil er modstander af kvindernes kombinerede VM

Ritzau
Glasgow
Zuletzt aktualisiert um:
DM-ugen: Landsvejscykling - linjeløb Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ud over eliterytternes VM-titel er U23-rytternes verdensmesterskab på højkant i linjeløbet søndag.

En perlerække af verdens største mandlige cykeltalenter fik lørdag rundstrækningen i Glasgow for sig selv, da U23-rytterne kæmpede om VM-medaljer.

Den fornøjelse får de mest lovende kvindelige talenter ikke, når linjeløbet søndag finder sted med mål i den skotske storby.

I samme løb køres der om medaljer blandt både elite- og U23-ryttere, og det forstår danske Emma Norsgaard ikke meget af.

- Hvis man har U23-kategorien, synes jeg også, de skal have deres eget løb. Det er lidt underligt, at der er to agendaer i ét løb. Det bryder jeg mig ikke særlig meget om, siger hun.

Sidste år var der for første gang medaljer på højkant i U23-kategorien hos kvinderne, da VM blev afholdt i Australien.

Den Internationale Cykelunion (UCI) har først planer om at indføre et selvstændigt løb for kvinder under 23 år fra 2025.

Indtil da er begge konkurrencer altså i samme løb.

En beslutning, som har mødt stor kritik i kvindernes felt. Ifølge Emma Norsgaard kan det også påvirke løbet.

- Det giver en mærkelig dynamik i cykelløbet, forklarer hun.

- Det er to cykelløb i ét cykelløb, og det giver ikke nogen mening. Jeg kan ikke forstå, hvorfor herrerne kan have et U23-cykelløb, hvis vi ikke kan. Jeg ser ikke, at det skulle være umuligt.

I teorien kan man som U23-rytter blive verdensmester ved at sidde midt i en større gruppe, uden at det nødvendigvis fremgår tydeligt.

- Det må også være en lidt hul fornemmelse for dem. De kører over målstregen og ved måske ikke, at de har vundet, lyder det fra Movistar-danskeren.

På det danske hold er både Solbjørk Minke Anderson og Rebecca Koerner under 23 år, men kategorien får ikke danskernes fokus, understreger Norsgaard.

- Jeg synes, vi har virkelig gode chancer for at køre et godt resultat ind i eliten, så jeg tænker ikke, at der er nogen fra Danmark, der skal satse på U23, siger hun.

Kvinderne skal tilbagelægge 154 kilometer, før de to vindere kan kåres i Glasgow. Løbet begynder klokken 13 dansk tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“