Sport - Ritzau

Dansk skiløber om blæst: Helt rigtigt at aflyse

Dansk skiløber om blæst: Helt rigtigt at aflyse

Dansk skiløber om blæst: Helt rigtigt at aflyse

Ritzau
Sölden
Zuletzt aktualisiert um:
SKI-ALPINE-WORLD-AUT-MEN-GIANT SLALOM Foto: Kerstin Joensson/Ritzau Scanpix

Christian Borgnæs fortæller, at han kørte i kraftig modvind i søndagens World Cup-premiere, der blev aflyst.

Søndagens World Cup-åbning i mændenes alpine skikonkurrencer i Sölden blev aflyst midt i første gennemløb på grund af pludselig blæst.

Den dansk-østrigske skiløber Christian Borgnæs fortæller, at han modsat flere af konkurrenterne kørte i modvind på den flade del af pisten.

Derfor føler han, at det var helt korrekt at aflyse World Cup-premieren i storslalom.

- Det blæste helt vildt, da jeg kørte.

- Det var ikke en fair konkurrence, så jeg er faktisk glad for, at de endte med at aflyse det hele, siger Christian Borgnæs.

Skiløberen, der stiller op for Danmark, startede som nummer 45 og blev noteret for 38.-bedste tid af de 47 skiløbere, der nåede at køre ud fra startrampen.

Christian Borgnæs var derfor ikke i nærheden af top-30, som var målet på forhånd. Det skyldes, at der uddeles World Cup-point til de 30 bedste, der også ville få et andet gennemløb.

Tiderne i søndagens løb kan man ifølge Borgnæs ikke læse noget som helst ud af på grund af blæsevejret.

De 20-25 første på pisten kørte uden særlig meget vind, men så blæste det op, og vinden kom fra skiftende retninger. Alene på det flade stykke, hvor han kørte i modvind, vurderer Borgnæs, at han tabte et sekund.

- Det er umuligt for mig at sige, hvor jeg ville have placeret mig i feltet uden vind.

- Nogle havde modvind i bunden, nogle havde modvind i toppen, mens der var andre, der havde medvind. Rent teknisk føler jeg, at formen var god, siger den 27-årige skiløber.

Christian Borgnæs håber, at den aflyste storslalom-konkurrencen i stedet bliver afholdt om tre uger i forbindelse med en slalom-konkurrence i Gurgl.

- Det ville være en god løsning med en ny start, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“