Sport - Ritzau

Dansk svømmer er et halvt sekund fra VM-medalje

Dansk svømmer er et halvt sekund fra VM-medalje

Dansk svømmer er et halvt sekund fra VM-medalje

Ritzau
Fukuoka
Zuletzt aktualisiert um:
Japan Swimming Worlds Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix

Helena Rosendahl Bach blev nummer fem i VM-finalen i 200 meter butterfly.

Den danske svømmer Helena Rosendahl Bach må nøjes med at kigge på, når der bliver uddelt VM-medaljer i 200 meter butterfly ved verdensmesterskabet i japanske Fukuoka.

Den 23-årige svømmer fra Aalborg Svømmeklub blev torsdag eftermiddag dansk tid delt nummer fem i VM-finalen, da hun kom i mål i tiden 2 minutter og 7,15 sekunder. Samme tid blev hun noteret for onsdag, da hun satte nordisk rekord i semifinalen.

I torsdagens finale skulle hun have været lidt over et halvt sekund hurtigere, hvis hun skulle have taget en medalje.

Danskeren var aldrig i spil til guldet, som canadieren Summer McIntosh tog sig af i suveræn stil. Hun var over tre sekunder hurtigere end Rosendahl Bach.

Fra starten af finalen lå danskeren i den tunge ende af feltet, og selv om hun midtvejs i løbet lå på fjerdepladsen, var hun hele tiden et armtag eller to bag medaljekonkurrenterne.

Helena Rosendahl Bach vandt sidste år EM-sølv på distancen.

Signe Bro var også i vandet torsdag eftermiddag. Tiden 53,94 sekunder rakte til en plads som nummer 11 på tværs af de to semifinaleheats i 100 meter fri, og hun er derfor ikke blandt de otte finalister i disciplinen.

Bedre gik det for Thea Blomsterberg, da hun svømmede semifinale i 200 meter brystsvømning.

Blomsterberg blev nummer tre og gik videre til fredagens finale med femtebedste tid af alle efter at være kommet i mål i tiden 2 minutter og 23,19 sekunder.

Det var 22 hundrededele af et sekund hurtigere, end den tid Blomsterberg natten til torsdag dansk tid kvalificerede sig til semifinalen med, og som sikrede Danmark en nationsplads ved næste års OL.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“