Sport - Ritzau

Dansk træner forlader rumænsk klub efter et halvt år

Dansk træner forlader rumænsk klub efter et halvt år

Dansk træner forlader rumænsk klub efter et halvt år

Ritzau
Bukarest
Zuletzt aktualisiert um:
Montenegro vs. Spain, Womens EHF Euro 2020 Main Round Group 1 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kim Rasmussen er færdig som træner for Rapid Bucuresti efter blot et halvt år i klubben.

Tilbage i marts blev den danske håndboldtræner Kim Rasmussen ansat i den rumænske storklub Rapid Bucuresti, men nu er han fortid i klubben.

Et halvt år efter ansættelsen har den danske træner og hans danske assistent Bo Rudgaard fået ophævet kontrakten. Ifølge klubben er det sket efter gensidig aftale, fremgår det af Rapid Bucurestis Facebook-profil.

På sin egen Facebook-side har Kim Rasmussen skrevet en farvelbesked til holdet.

- Tak til spillerne og staben for jeres dedikation og hårde arbejde, men nu er det tid til at tage hjem og bruge tid med mine nære, skriver han blandt andet og opfordrer dem til at kæmpe videre.

Som sine seneste opgaver blev det til nederlag til både Team Esbjerg i Champions League og ærkerivalerne CSM Bucuresti i ligaen.

Sidstnævnte har han faktisk tidligere været træner for. Det var han i perioden 2015-2016, hvor han førte holdet til Champions League-triumf.

Han har også tidligere været træner for et tredje rumænsk hold, nemlig Gloria Bistria samt polske MKS Lublin.

Derudover rummer cv'et landstrænerjob hos nationer som Polen, Montenegro, Ungarn og Sydkorea. Sidstnævnte gjorde han til asiatisk mester i 2022.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“