Sport - Ritzau

Dansk VM-fløj forlænger med tysk storklub

Dansk VM-fløj forlænger med tysk storklub

Dansk VM-fløj forlænger med tysk storklub

Ritzau
Flensburg
Zuletzt aktualisiert um:
SC DHfK Leipzig - SG Flensburg-Handewitt Foto: Hendrik Schmidt/Ritzau Scanpix

Emil Jakobsen har forlænget sin kontrakt med Flensburg-Handewitt. Han bliver hos tyskerne frem til 2026.

Den danske venstrefløj Emil Jakobsen blev tidligere på ugen udtaget til VM i januar, og torsdag var der flere gode nyheder for den 24-årige fløjraket.

Han har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med storklubben Flensburg-Handewitt, så han har fremtiden på plads frem til sommeren 2026.

Den tidligere aftale løb frem til sommeren 2024.

- Jeg føler mig utrolig komfortabel her i Flensborg. Det er tæt på mit hjem og min familie. Jeg nyder virkelig at spille håndbold på det her hold, og jeg ser frem til de kommende år, siger 24-årige Jakobsen til klubbens hjemmeside.

Emil Jakobsen slog igennem for GOG, og i 2021 var han klar til at tage springet til udlandet. Som så mange danskere før blev Flensburg destinationen.

Her har han imponeret stort, hvorfor klubbens cheftræner, Maik Machulla, er glad for fortsat at kunne råde over den stærke dansker.

- Emil er et exceptionelt talent. Han har alt, hvad der kræves, for at blive verdens bedste venstre fløj, siger Machulla til klubbens hjemmeside.

- Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Emil. Han ville have haft andre muligheder, så det gør mig ekstra stolt, at han vil fortsætte i klubben.

Emil Jakobsen har i det første halvandet år hos den nordtyske klub scoret 259 mål.

Han var en del af det danske landsholdshold, som i 2021 genvandt VM-titlen fra 2019. Han var også med til at vinde OL-sølv samme år, ligesom han huserede på venstrefløjen, da Danmark sidste år vandt EM-bronze.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“