Sport - Ritzau

Dansk VM-forward om Tyskland: Det er et andet niveau

Dansk VM-forward om Tyskland: Det er et andet niveau

Dansk VM-forward om Tyskland: Det er et andet niveau

Ritzau
Tampere
Zuletzt aktualisiert um:
Finland Hockey Worlds Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix

Frederik Storm er imponeret af Danmarks næste modstander, der har lidt tre knebne nederlag til stormagter.

I tre sæsoner har Frederik Storm scoret sine mål i den tyske ishockeyliga, så det bliver et møde med velkendte ansigter, når han sammen med det danske landshold møder Tyskland i et sandt VM-brag torsdag aften.

Med en sejr kan Danmark sætte Tyskland af i jagten på en kvartfinalebillet. Men det regnestykke er formentlig lettere at få til at gå op på papiret end på isen.

For selv om Tyskland er uden point efter tre kampe, har holdet presset stormagterne Finland, Sverige og USA til det yderste.

- Tyskland har spillet rigtig godt og været lidt uheldig med resultaterne. Det bliver bestemt ikke nogen let kamp, siger Frederik Storm.

De seneste seks VM-møder mellem Danmark og Tyskland er sluttet med en sejr på et mål til et af holdene eller med en afgørelse i overtid.

Sidste år vandt tyskerne 1-0 i en chancefattig kamp.

- Det plejer at være tæt, men vi skal være opmærksomme på, at de har nogle store profiler med - også spillere fra Nordamerika. Det er et lidt andet niveau, vi skal møde denne gang, siger Frederik Storm.

Han henviser til blandt andre Detroit-backen Moritz Seider og de to forwards JJ Peterka (Buffalo) og Nico Sturm (San Jose).

En tredje forward, Dominik Kahun, har tidligere spillet flere sæsoner i NHL og er nu et stort navn i den schweiziske liga.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“