Sport - Ritzau

Dansk World Tour-cykelrytter indstiller karrieren

Dansk World Tour-cykelrytter indstiller karrieren

Dansk World Tour-cykelrytter indstiller karrieren

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark Rundt 2019, 1. etape: Silkeborg - Silkeborg 170 km. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efter fire år som World Tour-cykelrytter stopper Asbjørn Kragh Andersen som professionel.

Asbjørn Kragh Andersen kører cyklen i garagen.

Den 30-årige cykelrytter, der er storebror til Søren Kragh Andersen, har således besluttet sig for, at den professionelle karriere er slut.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- For mig er det på ingen måde trist. Tværtimod ser jeg frem til at gå imod et nyt kapitel i mit liv. Men samtidig vil jeg også gerne fortælle, at det har været en oplevelse, jeg ikke ville være foruden, siger han til mediet.

Asbjørn Kragh Andersen har kørt som eliterytter i ti sæsoner, og i 2019 indledte han sin karriere på World Tour.

Sammen med sin bror fik han kontrakt på holdet, som dengang hed Team Sunweb. Siden kom holdet til at hedde Team DSM.

Når 2022 er slut, udløber Asbjørn Kragh Andersens kontrakt med holdet, og han kommer altså ikke til at køre videre på et andet hold.

Søren Kragh Andersen forlader også holdet til fordel for Alpecin.

Asbjørn Kragh Andersen kan ikke - som sin lillebror - prale af store sejre på World Tour. De to professionelle sejre, han har hentet, kom i hus, før han skiftede til DSM.

I 2014 vandt han en etape i et polsk løb, og i 2016 vandt han en etape i det norske løb Tour des Fjords.

I løbet af karrieren har han kørt to af de såkaldte monumenter. Det skete i 2019, hvor han var på startlisten i både Paris-Roubaix og Flandern Rundt. Han udgik af begge løb.

De seneste sæsoner har været præget af skader, hvilket har betydet, at løbsprogrammet har været begrænset.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“