Sport - Ritzau

Danske curlingkvinder får revanche med storsejr i Aberdeen

Danske curlingkvinder får revanche med storsejr i Aberdeen

Danske curlingkvinder får revanche med storsejr i Aberdeen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CURLING-EUR-CHAMPIONSHIPS-DEN-SUI Foto: Mats Andersson/Ritzau Scanpix

Med 9-2 over Tjekkiet tog Danmarks curlingkvinder sin tredje sejr ved EM i Skotland.

Kun syv ender var nødvendige, da Danmarks curlingkvinder onsdag tævede Tjekkiet 9-2 ved EM i Skotland.

Med sejren fik Madeleine Dupont og holdkammeraterne revanche for tirsdagens nederlag til Tyskland, der definitivt betød, at holdet ikke ville nå semifinalerne og forsvare EM-titlen.

Samtidigt tog holdet et skridt væk fra bundplaceringerne og en mulig nedrykning fra A-gruppen.

Tre sejre og fem nederlag står danskerne noteret for inden deres afsluttende kamp mod Estland torsdag, og det kan vise sig at være nok til at undgå en af de to nederste placeringer i det indledende gruppespil med ti hold.

En sejr over Estland torsdag vil under alle omstændigheder matematisk sikre overlevelse og mindst et år mere blandt de bedste.

Tjekkiet bragte sig onsdag foran 1-0, men Danmark spillede sig varm i Aberdeen og vandt de følgende fem ender med samlet 9-0, inden tjekkerne pyntede på resultatet og sagde tak for kampen efter syvende ende.

Ud over Madeleine Dupont består holdet af Mathilde Halse, Denise Dupont, My Larsen og Jasmin Lander, mens Ulrik Schmidt er landstræner.

Samme besætning sikrede sidste år den første danske guldmedalje i curling i 28 år, da den gik hele vejen ved EM i Sverige. Tidligere i år blev det til en 11.-plads ved VM.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“