Sport - Ritzau

Danske curlingkvinder fortsætter VM-nedtur mod USA

Danske curlingkvinder fortsætter VM-nedtur mod USA

Danske curlingkvinder fortsætter VM-nedtur mod USA

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
WEB_SPORT Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix

Danmark led tirsdag aften sit fjerde nederlag på stribe ved curling-VM for kvinder.

Efter en god start er det hele ved at ramle for det kvindelige danske curlinglandshold ved VM i Sverige.

Skipper Madeleine Dupont og hendes holdkammerater tabte tirsdag aften for fjerde gang i træk, da det blev 2-7 mod USA. Tidligere på dagen blev det til et 5-7-nederlag til Italien.

Med kun to sejre i seks kampe er danskerne nede på en tiendeplads i turneringen. Der er dog stadig seks kampe til at rette op på miseren for de regerende europamestre.

Mod USA kom Danmark sløjt fra start og var bagud 0-3 efter de første to ender. Ved pausen førte USA med 4-2, og da amerikanerne dernæst vandt den sjette ende med 3-0, valgte Dupont og co. at give op.

Nu skal holdet rejse sig inden onsdag, hvor der er yderligere to kampe på programmet. Fra morgenstunden skal danskerne op imod Tyskland, inden New Zealand venter onsdag aften.

Det er Madeleine Dupont, Denise Dupont, My Larsen og Mathilde Halse, der sammen med reserven Jasmin Lander udgør det danske mandskab ved VM. Holdet vandt sidste år EM-guld

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“