Sport - Ritzau

Danske EM-spillere får første fridag i knap tre uger

Danske EM-spillere får første fridag i knap tre uger

Danske EM-spillere får første fridag i knap tre uger

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
EM 2024: Landsholdets mixed zone og træning i Freudenstadt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lørdag holder de fleste danske EM-spillere fri. De har brug for fysisk og mental opladning, siger landstræner.

Når spillerne på det danske fodboldlandshold er kommet igennem fredagens træning, har de stort set fri, indtil de søndag formiddag indleder forberedelserne til Danmarks afgørende kamp mod Serbien.

Langt de fleste af landsholdsspillerne skal nemlig ikke træne lørdag, i stedet skal de koble af og nyde en fridag for første gang siden 2. juni.

Det fortæller landstræner Kasper Hjulmand.

- Vi har en stille lørdag, hvor langt, langt de fleste ikke skal træne, men komme sig og lave andre aktiviteter, og så skal vi holde nogle møder i stedet for. Der vil være enkelte som træner, men de andre spillere har fri.

- Det bliver spillernes første fridag siden 2. juni, og det er vigtigt lige at komme lidt væk. Der er ikke planlagt noget, det kan være det kommer senere, men jeg tror, spillerne har brug for at slikke sårene og hygge sig lidt.

- Spillerne har fri halvandet døgn, hvor de skal komme sig mentalt og fysisk efter de to første kampe, siger Kasper Hjulmand.

Hjemme på kurhotellet i det dunkelgrønne og naturskønne Schwarzwald har de danske spillere et hav af aktiviteter, de kan fordrive fritiden med.

Hvis de ikke bare vil læse en bog på en liggestol foran poolen, kan de eksempelvis ty til konkurrencer i Counter-Strike, basketball, bordtennis, bordfodbold, dart eller brætspil.

De kan også snuppe en cykel og sætte kurs mod den nærliggende sydtyske provinsby Freudenstadt for at spise is, drikke kaffe eller gå en runde på byens velrenommerede minigolfbane.

Fredagens træning i Freudenstadt var opdelt i to grupper. De spillere, der startede inde torsdag mod England, lavede restitutionstræning på lavt blus. De øvrige spillere trænede hårdt inden hviledagen.

Blandt de få spillere, der skal træne lørdag, finder man Thomas Delaney, der har været inaktiv på grund af utilpashed de seneste dage.

Når holdet fra søndag kigger frem mod den afgørende gruppekamp mod serberne, har en hemmelighedsfuld Kasper Hjulmand nøje planlagt de taktiske greb, der skal indøves.

- Søndag starter vi træningen op mod Serbien-kampen, og vi har en præcis plan for, hvordan vi skal forberede os, siger Kasper Hjulmand, som ikke ønsker at uddybe planen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.