Sport - Ritzau

Danske golfprofiler deler topplacering i Belgien

Danske golfprofiler deler topplacering i Belgien

Danske golfprofiler deler topplacering i Belgien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-EPGA-WENTWORTH, Dronning Elizabeth II Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Thorbjørn Olesen og Søren Kjeldsen ligger på en delt syvendeplads efter to runder af Soudal Open.

Danmark har to solide bud på en vinder af golfturneringen Soudal Open i Belgien.

Søren Kjeldsen og Thorbjørn Olesen er således placeret på en delt syvendeplads efter turneringens første to runder med samlede scorer på syv slag under par.

Svenske Simon Forsström fører an med en samlet score på 11 slag under banens par inden de to sidste runder i weekenden.

Rutinerede Kjeldsen holdt sig dermed i toppen efter en glimrende start torsdag, mens Olesen omvendt spillede sig op på leaderboardet i løbet af en omskiftelig fredag med både en dobbeltbogey, en bogey og hele syv birdies.

- For at være ærlig har jeg ikke spillet godt i de første par dage, men det er måske det bedste, jeg har puttet i omkring et år, siger Olesen til DP World Tours hjemmeside om sin runde.

Hele ti danskere stillede til start i Soudal Open, men kun Kjeldsen, Olesen og John Axelsen, der er fire slag efter sine landsmænd og otte slag efter Forsström, klarede cuttet.

Thorbjørn Olesen gik sin runde fredag med Thomas Bjørn, der var én af de syv faldne danskere.

- Jeg nyder altid at spille med Thomas. Han var mit idol, da jeg voksede op, og vi er blevet gode venner, siger Olesen.

33-årige Olesen har vundet syv turneringer på DP World Tour, der tidligere hed European Tour. Han triumferede senest i Thailand Classic i februar.

Søren Kjeldsens seneste af fire sejre på touren kom i 2015, og den snart 48-årige nordjyde har været et stykke fra sin storhedstid i de seneste år.

Han er dog stadig ved glimrende mod og ser fremgang, efter at australske Alistair Matheson er vendt tilbage som danskerens caddie.

- Jeg elsker det. Min kærlighed er ikke forsvundet på nogen måde. Nu har jeg fået Alistair tilbage som caddie efter at have tigget ham i tre-fire år. Jeg forbedrer mig, og jeg elsker at være på banen med Alistair, så jeg nyder det bare, siger Kjeldsen til DP World Tours hjemmeside.

På Ladies European Tour er Nicole Broch Estrup ligeledes med i toppen. Med en samlet score på to slag under par er hun på en delt syvendeplads i Jabra Ladies Open i Frankrig - fem slag efter en førende duo.

Linette Holmslykke og Smilla Sønderby klarede også begge cuttet, men er med samlede scorer på fem slag over par langt fra toppen.

Broch Estrup og rivalerne spiller om en samlet præmiepulje svarende til godt 2,2 millioner kroner, mens herrerne i Antwerpen dyster om knap 15 millioner kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“