Sport - Ritzau

Danske håndboldkvinder taber smalt i uskøn dyst mod Norge

Danske håndboldkvinder taber smalt i uskøn dyst mod Norge

Danske håndboldkvinder taber smalt i uskøn dyst mod Norge

Ritzau
Hillerød
Zuletzt aktualisiert um:
Håndballjentene: Norge - Danmark Foto: Beate Oma Dahle/Ritzau Scanpix

Norge var et nøk bedre end Danmark og tog sejren i en ikke særlig velspillet OL-testkamp.

Det kvindelige danske håndboldlandshold måtte tirsdag aften se sig slået af sin norske ærkerival, da de to nationer testede hinanden forud for OL.

I en ikke specielt køn kamp vandt nordmændene med 26-24.

Føringen skiftede ejer flere gange i løbet af opgøret, og det kunne lige så godt have været Danmark, der løb med sejren.

Ganske symptomatisk for en fejlfyldt kamp manglede skarpheden i slutfasen, men danskerne får mulighed for revanche, når Norge kommer til Hillerød torsdag.

I tirsdagens dyst var det tydeligt, at spillerne på begge hold er i en opbygningsfase. I hvert fald var der en del rust, der skulle bankes af i begge lejre.

Spillet flød ikke specielt godt, og der blev lavet lige lovlig mange fejl. Særligt Mie Højlund manglede den timing, der ellers sendte hende op på et hidtil uset niveau i første halvdel af sidste sæson.

Nora Mørk var som vanligt flyvende for Norge og var vel den eneste, der sådan for alvor ramte niveau før pausen.

Opløftende var det dog, at Mette Tranborg var tilbage på håndboldbanen. Hun blev udtaget til OL, selv om hun på grund af en slem knæskade ikke spillede en eneste kamp i sidste sæson.

Den lange højreback er udtaget som forsvarsspiller og bidrog positivt til en dansk defensiv, som aldrig rigtig falder igennem. Og så så hun også ganske skarp ud, når hun fik chancen fra højre fløj, som hun besatte i angrebet.

Norge førte med en enkelt pind ved pausefløjt, og det forblev tæt i hele anden halvleg. Faktisk skiftedes de to hold til at have føringen i en kamp, som aldrig blev specielt køn.

Det var dog tydeligt, at ingen af holdene var specielt interesserede i at tabe. Rivaliseringen lever selv i en testkamp, og derfor var intensiteten høj og duellerne hårde.

Både Sarah Iversen og Mie Højlund måtte for eksempel pleje knubs efter sammenstød med nordmændene, som altså trak det længste strå til sidst.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“