Sport - Ritzau

Danske holdkapper er finaleklar på sidstedagen ved EM

Danske holdkapper er finaleklar på sidstedagen ved EM

Danske holdkapper er finaleklar på sidstedagen ved EM

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Svømmeren Casper Puggaard Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Både mændene og kvinderne med dansk pas kvalificerede sig til lørdagens holdkapfinaler ved EM.

Der bliver dansk deltagelse i finalen for både mænd og kvinder, når der søndag aften skal kåres en europamester i 4 x 100 meter medley ved langbane-EM i Beograd.

De danske kvinder var først i aktion, og da Storbritannien ikke kom til start, var vejen til finalen gjort endnu lettere.

De otte hurtigste tider på tværs af de to semifinaler ville gå videre til finalen, og da kun to tider fra den første semifinale lå på det niveau, som Danmark plejer at præstere på, tegnede det lovende.

Schastine Tabor lagde adstadigt ud, men derfra bevægede danskerne sig stille og roligt frem i feltet.

Efter at Clara Rybak-Andersen og Elisabeth Sabroe Ebbesen havde været i vandet afsluttede Julie Kepp Jensen med at svømme Danmark ind på andenpladsen i en tæt duel.

Ungarn på førstepladsen kunne ingen røre, mens Sverige og Israel kom ind henholdsvis 0,21 sekunder og 0,32 sekunder efter danskerne.

Danskernes tid var fjerdebedst på tværs af de to semifinaler.

De danske mænd svømmede i den første semifinale, hvor det blev til en tredjeplads i efter Ukraine og Ungarn.

Det skete samtidig ved at sætte ny dansk rekord med tiden 3 minutter og 36,38 sekunder. Det er 3,46 sekunder hurtigere end den tidligere rekord.

Da de otte hurtigste tider på tværs af de to semifinaler bookede billet til finalen, skulle danskerne håbe på, at højst fem nationer svømmede hurtigere i den anden semifinale.

Og den danske finaleplads kom aldrig i fare. Kun Østrig og Polen var hurtigere end Danmark, som altså blev finaleklar med femtebedste tid.

Danmarks hold bestod af Robert Falborg Pedersen, Elias Elsgaard, Casper Puggaard og Frederik Riedel Lentz.

Kvindernes finale svømmes søndag klokken 19.46. Mændenes finale er klokken 19.55.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“