Sport - Ritzau

Danske Riwal fusionerer med luxembourgsk cykelhold

Danske Riwal fusionerer med luxembourgsk cykelhold

Danske Riwal fusionerer med luxembourgsk cykelhold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
PostNord Danmark rundt, 5. etape Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Riwal vil tilbage i de professionelle rækker og slår sig nu sammen med luxembourgske Leonard Pro Cycling.

Det danske cykelhold Riwal slår sig sammen med luxembourgske Leonard Pro Cycling. Det oplyser Riwal i en pressemeddelelse.

Begge hold har status af kontinentalhold og kører i cykelsportens tredjedivision. Håbet er, at fusionen kan gøre det fælles projekt til et af verdens bedste på kontinentalscenen.

På længere sigt er ambitionen at komme tilbage til de professionelle rækker. Riwal var i sæsonerne 2019 og 2020 professionelt prokontinentalhold.

- Holdet vil bestå af en trup på 14 til 16 cykelryttere af topklasse. Teamet vil blive sammensat af et velovervejet miks af U23-ryttere samt mere erfarne ryttere.

- Det ligger som altid i teamets dna at bidrage til udviklingen af talentfulde ryttere og støtte dem i deres videre færd i karrieren, lyder det i pressemeddelelsen.

Foreløbig er i alt otte ryttere fra de to hold på kontrakt fra den kommende sæson. Deriblandt er der tre danskere i form af Mathias Bregnhøj, Kasper Viberg Søgaard og Emil Vinjebo.

I de kommende uger vil holdet præsentere flere ryttere.

- Vi er overbeviste om, at sammenlægningen af Riwal Cycling Team og Leopard Pro Cycling er det rigtige skridt for begge parter.

- Selvom begge kontinentalhold allerede arbejder i professionelle rammer, er jeg sikker på, at vi stadigvæk har en masse at lære fra hinanden, siger Riwal-direktør Mogens Tveskov.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“