Sport - Ritzau

Danske roere er tilfredse trods olympisk afklapsning

Danske roere er tilfredse trods olympisk afklapsning

Danske roere er tilfredse trods olympisk afklapsning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Den danske kvindefirer der trænes af Mads Haubro Petersen med mandskabet forrest i båden (th) Julie Holst Poulsen fra Odder Roklub, Marie Johannesen fra Roskilde Roklub, Frida Sanggaard Nielsen fra Bagsværd Roklub og bagerst i båden (tv) Astrid Steensberg Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Med tre OL-debutanter var den danske firer uden styrmand langt fra direkte kvalifikation til finalen.

Som ventet må den danske båd i kvindernes firer uden styrmand en tur i opsamlingsheat ved OL i Paris.

I søndagens indledende heat sluttede danskerne sidst af de fem både. Kun de to bedste avancerede direkte til finalen.

Båden med Julie Holst Poulsen, Marie Johannesen, Frida Sanggaard Nielsen og Astrid Steensberg startede ellers stærkt, men kunne ikke holde kontakten med de stærke nationer ret længe.

Efter en fjerdedel af løbet var Danmark sidst, og den position kom man aldrig væk fra. Danskerne var chanceløse i det skrappe selskab og sluttede et pænt stykke efter USA på fjerdepladsen.

Trods den lille afklapsning var smilene brede på de danske ansigter bagefter. Præstationen var nemlig tilfredsstillende, mener Frida Sanggaard Nielsen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har fået tæsk. Men vi står med en god fornemmelse. Vi roede et godt løb og glæder os til et forhåbentlig nyt godt løb på tirsdag.

- I roning er der ikke så meget, man kan gøre ved sine konkurrenter. Man kan ikke puffe til dem som i en kontaktsport. Det handler om at få en masse gode løb selv, og det er derfor, vi går og smiler, siger hun.

Storbritannien og New Zealand tog de to direkte finalepladser.

Der har været stor udskiftning i den danske firerbåd siden OL i Tokyo, hvor Danmark sluttede som nummer otte. Tre af deltagerne i Paris er således OL-debutanter - kun Frida Sanggaard Nielsen var med i Japan.

Opsamlingsheatet afvikles på tirsdag, mens der er A- og B-finaler på torsdag. Den danske kvartet glæder sig allerede til en ny chance for at vise, hvad de kan på vandet i Vaires-sur-Marne.

- Niveauet ved OL er enormt højt. Vi var i det hårdeste heat, og de piger, vi konkurrerede imod, har vi endnu ikke slået.

- Vi kom med på sidste mandat, så hver båd, vi slår, er en sejr i sig selv, og vi har masser af mod på opsamlingsheatet på tirsdag, siger Julie Holst Poulsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“