Sport - Ritzau

Danske stafetherrer ender som nummer seks ved EM

Danske stafetherrer ender som nummer seks ved EM

Danske stafetherrer ender som nummer seks ved EM

Ritzau
Rom
Zuletzt aktualisiert um:
ATHLETICS-EUR-2024 Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix

Det blev til en sjetteplads for det danske stafethold i finalen på det olympiske stadion i Rom.

De danske stafetherrer endte som nummer seks i finalen på 4x100 meter ved EM i atletik.

Anført af Marcell Jacobs vandt Italien guldet i suveræn stil på det olympiske stadion i Rom, mens der var hård kamp om de øvrige EM-medaljer.

Holland tog sølvet, mens Tyskland snuppede bronzen.

Tidligere ved EM havde Marcell Jacobs også vundet guld på 100 meter, så italieneren kan se tilbage på et succesfuldt mesterskab. Jacobs vandt i øvrigt også guld på 100 meter ved OL i Tokyo i 2021.

De danske løbere kan også se tilbage et succesfuldt mesterskab, da det er yderst sjældent at se Danmark i den slags finaler.

Det var således første gang siden OL i 1920, at et mandligt dansk stafethold deltog i en international finale.

Den danske tid lød på 39,21 sekunder og det var ikke nok til en OL-plads. Det var sidste chance for danskerne, hvis den olympiske billet skulle sikres.

Den danske kvartet bestod af Simon Hansen, Emil Mader Kjær, Jacob Hvorup og Frederik Schou-Nielsen.

- Vi blev nummer seks i Europa, det kan vi ikke være utilfredse med. Jeg synes, at vi i dansk atletik kan være rigtig godt tilfredse med det her mesterskab.

- Vi gjorde alt, hvad vi kunne. Men selvfølgelig er det ærgerligt, at vi ikke kommer med til OL, siger Simon Hansen til DR.

Tidligere onsdag leverede Danmarks mandlige stafethold en historisk bedrift ved med en samlet ottendeplads i det indledende heat at klemme sig med i EM-finalen.

For Simon Hansen var det den anden finale ved dette EM, efter at han søndag blev nummer syv på 100 meter individuelt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“