Sport - Ritzau

Danske volleyballherrer taber fem ud af fem EM-kampe

Danske volleyballherrer taber fem ud af fem EM-kampe

Danske volleyballherrer taber fem ud af fem EM-kampe

Ritzau
Skopje
Zuletzt aktualisiert um:
EuroVolley Men 2023 - Poland vs Denmark Foto: Georgi Licovski/Ritzau Scanpix

Det mandlige danske volleyballhold formåede ikke at vinde en eneste kamp i gruppespillet ved EM.

EM-slutrunden i volleyball blev ikke en succes for de danske herrer, som sluttede af med holdets femte nederlag i lige så mange gruppekampe.

Danmark tabte tirsdag aften i tre sæt til Polen, som dog havde problemer i to af sættene. Polen vandt med sætcifrene 25-23, 25-9, 25-20 i Skopje.

Tidligere i turneringen havde de danske volleyballherrer også tabt til værterne fra Nordmakedonien, Tjekkiet, Montenegro og Holland.

I alle de fire foregående EM-kampe lykkedes det danskerne at vinde et enkelt sæt, og det var også tæt på at ske mod Polen.

Danskerne smed en føring på 17-12 i første sæt, og Polen fik kontakt ved 18-18.

Polakkerne kom foran 23-21, men danskerne svarede godt tilbage og udlignede til 23-23. Men Polen vandt de sidste to point og snuppede åbningssættet.

Sidste års VM-sølvvindere fra Polen vandt andet sæt overbevisende, før Danmark igen fik bedre fat.

Danskerne var foran med et enkelt point flere gange i starten af tredje sæt, men kunne ikke holde føringerne.

Polen formåede dog heller ikke at trække fra før i slutningen af tredje sæt. Danmark reducerede til 20-21, men flere danske point blev det ikke til i kampen.

Med sejren topper Polen gruppen med 12 point efter fire kampe og er sikker på at gå videre til ottendedelsfinalerne sammen med Holland, der har 12 point efter fem kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“