Sport - Ritzau

Dansker glider ned i tabellen i Mauritius

Dansker glider ned i tabellen i Mauritius

Dansker glider ned i tabellen i Mauritius

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Finalerunden i golfturneringen Made in HimmerLand Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En skidt lørdag på golfbanen for Jeff Winther sender danskeren ned i den samlede stilling i Mauritius Open.

Jeff Winther formåede lørdag ikke at følge op på den gode start ved golfturneringen Mauritius Open, der er en del af DP World Tour.

Efter anden runde fredag lå danskeren på en syvendeplads, men lørdag gled han ned som delt nummer 16.

Winther havde det generelt svært på banen i Mauritius lørdag, hvor han undervejs leverede fem bogeys.

Det blev dog også til to birdies og en enkelt eagle, så danskeren gik runden et enkelt slag over par, hvilket var fem slag dårligere end fredag.

Louis Oosthuizen fra Sydafrika indtager inden søndagens sidste runde førstepladsen. Jeff Winther er otte slag efter sydafrikaneren.

Finalefeltets anden dansker er 25-årige Søren Broholt Lind, der i november spillede sig til et kort til DP World Touren i 2024 via tourskolen. Han ligger aktuelt delt nummer 28 i Mauritius.

Mauritius Open er en del af 2024-sæsonen på DP World Tour, der startede allerede i november. Det er en af tourens mindre turneringer, og kun få af de allerstørste navne er af samme årsag ikke med.

Turneringen har fine danske traditioner. Thorbjørn Olesen blev nummer to i 2015 efter omspil, mens Rasmus Højgaard i 2019 vandt sin første af hidtil fire titler på DP World Tour.

Det er den sidste turnering på denne side af nytår, inden DP World Tour i januar rykker til Mellemøsten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“