Sport - Ritzau

Dansker kører sig til fjerdeplads i amerikansk racerløb

Dansker kører sig til fjerdeplads i amerikansk racerløb

Dansker kører sig til fjerdeplads i amerikansk racerløb

Ritzau
Indianapolis
Zuletzt aktualisiert um:
IndyCar: GMR Grand Prix Practice and Qualifying Foto: Marc Lebryk/Ritzau Scanpix

Christian Lundgaard startede forrest i lørdagens IndyCar-afdeling, men sejren gik til en anden.

Den danske racerkører Christian Lundgaard blev lørdag nummer fire i IndyCar-afdelingen GMR Grand Prix i Indianapolis.

Ræset blev vundet af spanske Alex Palou efterfulgt af Pato O'Ward og Alexander Rossi på henholdsvis 2.- og 3.-pladsen.

- Vi vidste ærligt talt siden første træning i går, at vi havde en hurtig bil. Bilen har været fantastisk hele weekenden, siger Alex Palou efter ræset til indycar.com.

Den 21-årige dansker havde natten til lørdag kørt sig til en start i pole position som den første dansker nogensinde i den amerikanske løbsserie IndyCar.

Det skabte ikke overraskende glæde hos Lundgaard, der kører for Rahal Letterman Lanigan Racing (RLL).

- Jeg håbede på det her, men jeg havde ikke helt forventet det, så det er fantastisk at være her lige nu, sagde Christian Lundgaard inden lørdagens ræs til indycar.com.

Men det blev altså ikke til den sejr, han havde håbet på.

Hans hidtil bedste præstation i en kvalifikation var en tredjeplads i debutsæsonen sidste år.

I 2023 havde han inden denne weekend en sjetteplads som sit bedste kvalifikationsresultat.

Lundgaard ligger nu på en samlet 9.-plads efter at have startet ræset på en samlet 12.-plads på baggrund af de første fire afdelinger i 2023-sæsonen.

Sæsonen tæller i alt 17 afdelinger.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“