Sport - Ritzau

Dansker kører sig til vild 14.-plads i storslalom

Dansker kører sig til vild 14.-plads i storslalom

Dansker kører sig til vild 14.-plads i storslalom

Ritzau
Adelboden
Zuletzt aktualisiert um:
SKI-ALPINE-WORLD-SUI-MEN-GIANT SLALOM Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Christian Borgnæs blev nummer 14 i lørdagens World Cup-afdeling i storslalom og scorede 18 point i Adelboden.

Den dansk-østrigske skiløber Christian Borgnæs kørte sig lørdag til point for anden gang i World Cup-sæsonen.

Borgnæs sikrede sig endda karrierens bedste placering i et World Cup-løb, da han sluttede som nummer 14 i storslalom i schweiziske Adelboden.

Det var fire placeringer bedre end hans hidtil bedste i karrieren.

Et stærkt andet gennemløb banede vejen for, at Borgnæs hentede 18 point til World Cup-stillingen, så han nu har 21 point i denne sæson.

I første omgang kørte Borgnæs sig ind i top-30, der fortsatte til andet gennemløb, hvor pointene bliver fordelt.

Med startnummer 34 kom Borgnæs i mål på en 24.-plads i en tid, der var 2,26 sekunder langsommere end den suveræne schweizer Marco Odermatt.

Da den resterende del af feltet var kommet i mål, lå Borgnæs nummer 25. Og det skulle blive endnu bedre i andet gennemløb.

Borgnæs skulle ud som nummer seks i andet gennemløb, og her sikrede han sig foreløbig bedste tid i konkurrencen.

At dømme ud fra de næste konkurrenters tider havde Borgnæs sat en fornem tid.

Konkurrenter på stribe viste sig langsommere end Borgnæs, der havde en bedre og bedre slutplacering i sigte.

Borgnæs endte med at være sjettehurtigst i andet gennemløb, hvilket er meget imponerende.

Odermatt kunne han dog ikke røre. Schweizeren sejrede foran norske Aleksander Aamodt Kilde.

Det er altså anden gang i sæsonen, at Borgnæs løber sig til World Cup-point.

Første gang var 18. december i Alta Badia, hvor Borgnæs fik tre point for en placering som nummer 28 i storslalom.

Borgnæs skiftede i 2022 sin licens ud, så han kunne repræsentere Danmark i stedet for Østrig.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“