Sport - Ritzau

Dansker slutter i midterfeltet på PGA-tour

Dansker slutter i midterfeltet på PGA-tour

Dansker slutter i midterfeltet på PGA-tour

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-JPN-USPGA Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard sluttede på en delt 31.-plads i Zozo Championship i Japan efter søndagens sidste runde.

Den danske golfspiller Nicolai Højgaard gik søndagens afsluttende runde på PGA-touren i Japan på det jævne og sluttede på en delt 31.-plads samlet.

I Zozo Championship i Japan gik danskeren runden søndag i 70 slag, hvilket var i par.

Det blev undervejs til en enkelt birdie og en bogey.

Højgaard havde torsdag og fredag begyndt turneringen som nat og dag. En fremragende runde torsdag placerede Højgaard på en delt andenplads, men fredag gik det galt for danskeren.

77 slag brugte Højgaard på fredagens runde, hvilket sendt ham langt ned ad resultatlisten, så han gik ind til weekenden på en delt 32.-plads.

Danskeren forblev i det leje gennem weekenden, hvor han lørdag gik runden i 69 slag, hvilket var et slag bedre end søndag.

Amerikanske Collin Morikawa tog den samlede turneringssejr i suveræn stil efter en god afsluttende runde søndag.

Morikawa endte efter de fire runder 14 slag under par.

Det var hele seks slag bedre end andenpladsen, der blev delt af to amerikanske spillere.

Nicolai Højgaard sluttede 15 salg efter Morikawa på førstepladsen.

Zozo Championships samlede præmiesum er på 8,5 millioner dollar. Det svarer til i omegnen af 60 millioner danske kroner.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“