Sport - Ritzau
Dansker starter inde i NFL for første gang
Dansker starter inde i NFL for første gang
Dansker starter inde i NFL for første gang
Hjalte Froholdt starter inde, når Cleveland Browns søndag møder Baltimore Ravens i NFL.
Den danske NFL-spiller Hjalte Froholdt kan se frem til sin første startplads i verdens stærkeste liga i amerikansk fodbold.
Det bekræfter Cleveland Browns cheftræner, Kevin Stefanski, på et pressemøde.
Danskeren skal erstatte den skadede højre guard Wyatt Teller i Cleveland Browns' offensiv, når holdet møder Baltimore Ravens på udebane søndag klokken 19 dansk tid.
Fynboen er sikker på, at det nok skal gå godt.
- Jeg er omgivet af nogle dygtige spillere, og de har også hjulpet mig i løbet af træningsugen, så jeg føler mig tryg, når jeg skal ud at konkurrere.
- Jeg har fået stor støtte fra alle drengene. Vi er i det her sammen, og så længe vi fungerer som en enhed og kommunikerer godt med hinanden, så skal det nok gå, siger Hjalte Froholdt i en video på klubbens YouTube-kanal.
Det 26-årige muskelbundt fra Svendborg har spillet 19 kampe i NFL, men aldrig tidligere været starter på sit hold.
Hjalte Froholdt er den kun anden danske spiller, der har optrådt i NFL. Kickeren Morten Andersen er den første.
/ritzau/